torsdag den 6. september 2007

Så kom jeg da med igen (uge36)

Siden sidst i maj og frem til nu har min tid ikke givet plads til 23 ting hos mig. Vigtige arbejdsopgaver har presset sig på, og i juni mistede jeg pludselig min mor. Så 23 ting blev den ting, der blev prioritet ud i fremtiden. Jeg har fra starten været meget opsat på at lære nogle af de nye redskaber. Nu har jeg taget mig tid til en hurtig gennemgang af opgaverne 10-23 sammen med min gode super-kollega Claus. Claus har givet mig kyndig input i web-verdenen.
Jeg har oplevet, at flere af opgaverne ligger langt væk fra mine daglige opgaver. Men mange af opgaverne kan blive sjove at stifte bekendtskab med på et senere tidspunkt, når tiden tillader. Jeg ønsker ikke at anvende de tilbud, hvor man skal oprette konti m.v. Så jeg har snuset en smule til det og opdaget, hvor utrolig meget, der er at forholde sig til. Jeg mener, at mange af de ting, vi nu kan her på web , alligevel også er ting, vi anvender i mindre målestok i vores daglige gøremål i bl.a. eDoc og kknet, men som selvfølgelig bliver for en snæver kreds og ikke til hele verden.
Hvis jeg havde haft bedre tid, er jeg sikker på, at mange af øvelserne har været gode til at lære mere. Det har overrasket mig, at det kan blive en tidsrøver, og man kan godt blive strespåvirket, når man ikke kan følge kadancen. Jeg vil meget gerne deltage i nye forløb. Det er vigtigt at følge med hele tiden.